Design er som det virkelige liv. Det er detaljerne som gør forskellen

Om Mette Ditmer

Hjemmet er det sted hvor man lader op, hvor man kan trække sig tilbage og få et pusterum fra dagligdagens til tider ret stressede og hurtige tempo. Hjemmet er også der hvor ens personlighed kommer til udtryk og hvor man bare kan være sig selv.

Gennem mere end 25 år har Mette Ditmer designet ikoniske accessoires til badeværelset og boligtekstil til særligt soveværelset. Fokus er lagt på netop disse to rum, da det er her man har mulighed for at skabe sin egen oase af velvære og rekreation. Med en lang række af lækre high level designprodukter, vil vi være med til at skabe wellness i hverdagen. I Mette Ditmer universet har du mulighed for at mixe og matche forskellige produkter, og derved skabe din helt egen stil. Vi har det stringente og klassiske look. Vi har det modige og moderne look. Vi inspireres af tidens trends og tendenser, men twister det altid, så det passer ind i netop vores univers og til vores brand DNA.

Fremadrettet vil Mette Ditmer ikke kun være på badeværelset og i soveværelset. Gennem de seneste år er der sket et skift, så den wellness og mindfulness der er blevet skabt i bad og soveværelse, nu også skal være at finde i resten boligen.

Vi vil være med til at inspirere dig. Vi vil med vores skandinaviske farver, produkter i særklasse og grafiske, tidsløse design, være med til at inspirere dig til din personlige indretning af hele dit hjem.